Med Bach ind i et nyt årtusind

Kristeligt Dagblad, onsdag 17. november 1999

Musikalsk trøst: Den dansktalende, tyske violinist Jochen Brusch gennemfører Bachprojekt i danske og tyske kirker.

Tro, håb og kærlighed. Den treenighed hører den tyske violinist og kirkemusiker Jochen Brusch hos Johann Sebastian Bach. Musikalsk opbyggelighed: Mennesker, der med ængstelse imødeser det næste årtusind, kan hos mesteren finde en kilde til fortrøstning. At hengive sig til hans musik er som at deltage i en gudstjeneste.
Håbets perspektiv er vigtig for Jochen Brusch, når han næste år, i 250-året for komponistens død, gennemfører et projekt med opførelser af J.S. Bachs værker for violinsolo i danske og tyske kirker. Herhjemme finder premieren sted straks i det nye årtusinds første weekend i Bregninge Kirke på Tåsinge: tre samhørende koncerter, hver bestående af en sonate og en partita.
- I næsten alle de koncerter, jeg har haft i de sidste 20 år, har jeg spillet værker af Bach. De kommende koncerter er en slags høst, siger Jochen Brusch på et overrumplende sikkert dansk. Alene accenten røber hans tyske herkomst.

Danmark er blevet den 44-årige violinists andet fædreland. Hans nære forhold til landet blev grundlagt, da han i 1974 frekventerede den violinskole, som violinisten Anker Buch på dette tidspunkt havde på Mors. I årene 1980-86 var han ansat i Herning Stadstrio. Siden 1979 har han, ofte sammen med danske musikere, givet en lang række koncerter i Danmark, fortrinsvis i kirker. Kristeligt Dagblad traf ham i forbindelse med én af hans to årlige danske turnéer. Desuden bor han hvert år i august i Ejerslev på det nordlige Mors, hvor et nedlagt missionshus er blevet hans feriebolig.
Til daglig bor Jochen Brusch i den sydtyske universitetsby Tübingen, hvor han giver violinundervisning. Han er uddannet på konservatorierne i Duisburg, Essen og Hannover. På ”Royal College of Music” i London opnåede han solistemblem. Ud over at medvirke ved over 100 årlige koncerter har han på sine mange udgivelser fremført i alt mere end 90 værker.

Et medium
Jochen Brusch: - For en violinist er Bach den ultimative udfordring. Han er selvfølgelig teknisk krævende, hvad angår det spirituelle. Altså dette at få dybden og klarheden frem.
- Når jeg får fornemmelsen af at være et ubetydeligt mellemled mellem musikken og publikum, forsvinder nervøsiteten. Så spiller jeg fuldstændig ubesværet.
- Jeg kan ikke forestille mig et mere velegnet sted at opføre Bachs musik end i kirkerne. Dels fordi det er dér, vi som kristne udøver vor religion, dels fordi arkitekturen især i de gamle kirker er så smuk, at alt går op i en højere enhed, når musikken lyder mellem hvælvingerne. Det er vidunderligt at spille i en kirke med en så god akustik, at de strenge, man forlader i en brudt akkord, bliver ”stående”, så publikum i lang tid kan høre hele akkorden.
- Bach brugte aldring sin kunst til at promovere sig selv. Den slags lå ham så fjernt. Oprindeligt var han mere kendt som virtuos og organist end som komponist.
- Med hensyn til sin kompositoriske udøvelse var han på én gang beskeden og stolt. Det var i tidens ånd, når han ikke syntes, at der skulle være det store sus omkring hans person. Det skyldes imidlertid også, at han i høj grad opfattede sig selv som en slags medium. Han følte, er jeg overbevist om, at han modtog den musik, han skrev, fra Vorherre. Haydn havde den samme opfattelse for sit vedkommende og tog af den grund altid sit bedste tøj på, når han skulle komponere.

Musik ud fra tiden
- Violinen har sin styrke i det rent udtryksmæssige. Vore store komponister har betroet nogle af deres fineste værker til violinen. Et af højdepunkterne repræsenteres af Bach.
- Den historiske opførelsespraksis, der prøver at tilnærme sig, hvordan Bachs musik måske lød på hans egen tid, har været meget diskuteret i disse år. Mit synspunkt er, at man kun kan spille ud fra den tid, som man selv er en del af. Ud fra de erfaringer, som er tidens. I 1999 for eksempel de to verdenskrige og atomtruslen. Det er at gå den forkerte vej, når man prøver at fremkalde den virkning, som værkerne havde på Bachs tid. Dengang var der ingen forskel mellem tidens ånd og den ånd, der er i Bachs musik. Men siden er forskellen blevet større og større.
”Instinktivt føler vi, at hans musik rummer en verden af stor fred. En verden i kontrast til vort eget forjagede liv og vore abnorme idéer om status, penge og ydre værdier. Oplevelsen af det fredfyldte i Bachs musik er medvirkende til, at vi føler os tiltrukket af den.
- Mit eget forhold til Bach blev uddybet i forbindelse med en krise for nogle år siden, da mit ægteskab opløstes. I flere måneder øvede jeg ikke. Da jeg om sider kom i gang igen, begyndte jeg hver dag med at spille Bach. Det var styrkende for mig. Jeg opdagede, hvilken trøst hans musik kan være i svære tider. Også et publikum, der ikke er vant til at lytte til klassisk, fornemmer denne næsten helbredende virkning, som Bachs musik har, siger Jochen Brusch.


jochenbrusch.de