|
Undervisning En del af sin tid bruger Jochen Brusch på at undervise.Mange af hans elever har vundet priser ved den kendte tyske konkurrence "Jugend musiziert", og nogle er blevet til musikere med egne gode resultater. Men også mindre ambitiøse elever er velkomne i hans undervisning. Udenfor sit daglige virke som underviser i universitetsbyen Tübingen (Klik her for at læse om en koncert sammen med eleverne) har Jochen Brusch givet mange kurser og workshops, blandt disse ved kammermusik-kurserne i Kloster Kirchberg, ved "Scatuola Armoniosa" i Perugia (I), ved "National Palace of Culture" i Sofia (Bulgarien) og specielt i Danmark ved A. Buchs sommerskole for strygere på øen Mors. Han har også været inviteret af nogle større danske musikskoler til "workshops". Gæsteforelæsninger har fundet sted ved universiteterne i Aalborg og Regensburg.  Blandt koncertaktiviteterne med pædagogiske
formål bør først og fremmest nævnes de mange
skolekoncerter med forskellige emner, (hvoraf
"Dyrene i musikken" har været mest populær) for
samtlige amter i Danmark (Klik her for at læse
mere om det) samt foredrags-koncerterne
"Violinens Mestre" (i 8 dele), "Portrætter af
jødiske Violinister" (i 4 dele),
"Kærlighedshistorier i musikken" (i 3 dele). (Om
disse kan læses mere i rubrikken Repertoire,
mest detaljeret i den tyske version.)Om sommeren samler Jochen Brusch unge talenter fra forskellige lande i sit danske hjem, det gamle missionshus "Eben Ezer" på den smukke Limfjordsø Mors, for at holde en intensiv workshop. Her spiller de unge i et kammerorkester, "Camerata Eben Ezer", og har muligheden for selv at optræde som solister. (Læs mere om det ved at klikke her.) I sommeren 2001 var alle deltagere piger, de fleste af dem Jochen Bruschs egne elever fra Tübingen, men nogle fra lande, hvor han gennem koncerter og kurser havde knyttet kontakter. De kom fra Italien, Bulgarien, Tyskland og Danmark, og en "live"-optagelse på CD fra en koncert i Randers vidner om deres høje musikalske og tekniske niveau. Jochen Brusch har også komponeret for de unge tilhørere og violinister. (Klik her for et eksempel på noder). For eleverne er det blevet til en række stykker og etuder, blandt disse en samling af 24 præludier efter værker af J.S.Bach. Nogle af stykkerne, som oprindeligt var beregnet til brug i skolekoncerterne, er også blevet til favoritter for "det store" publikum. |
| Jochen Brusch om undervisning i det 21. århundrede |
|
I en tid, hvor det gælder mest om, at tingene er "sjove", hvor de elektroniske medier er ved at dominere mange unges dagligdag, er det desto mere bemærkelsesværdigt, når unge mennesker lægger deres energi i så krævende en opgave, som det er at lære at spille et musikinstrument. I min undervisning forsøger jeg at dele min egen begejstring for musikken og for violinen med de unge. Ofte har jeg beundret mine elevers talent, intelligens og flid, som de har vist for at få styr på det vanskelige instrument. Under lektionerne eller i en koncert kunne jeg forbavses over nogle detaljer i deres violinspil, der kunne vise sig i en fremførelse af en melodi med charme og elegance eller en teknisk udfordring, der blev klaret med en vis overmod.  At
give violinspillets kunst videre til den næste
generation betyder mere for mig end blot en
behagelig beskæftigelse med musik og unge
mennesker. Det har også noget at gøre med at
fortsætte en gammel tradition: Lærere har altid
givet deres viden og kunnen videre til de unge,
som igen har givet det videre ... På denne måde kan vi spore os helt tilbage til violinens tidlige dage. I mit tilfælde har jeg fundet nogle direkte linier til de gamle italienske mestre Arcangelo Corelli, Antonio Vivaldi og Giuseppe Tartini. Mange andre af violinspillets store navne findes paa disse linier, bl.a. Giovanni Battista Viotti, Rudolphe Kreutzer, Joseph Joachim, Carl Flesch og Ivan Galamian. (Klik her for at se et skema over denne violinistiske genealogi.) Selv om ikke alle mine elever vil fortsætte denne tradition, så er vi dog allesammen grene af dette store "familietræ af violinister". Vi spiller alle et instrument, som i princippet ikke har forandret sig, siden det for allerførste gang dukkede op i dets karakteristiske form på et maleri fra omkring 1550. Siden disse gamle dage har violinen ikke mistet noget af sin magi. Jeg vil forsøge gennem mit arbejde som musiker og som underviser at bidrage til den skønhed, som musikken i almindelighed og violinen i særdeleshed har formået at skabe. Lade os slutte denne lille betragtning med en fri oversaettelse af et digt af den tyske poet Franz Grillparzer: |
| Bare fire strenge
– violinister de stakler - Til alle klangens mirakler har man dog også kun et eneste hjerte, som favner alverdens glæde og smerte. |
