Troldmanden fra MorsDen tyske violinist Jochen Brusch har gennem de seneste 20 år tilbragt sommeren i Danmark til glæde for mange danske musikelskere. Fra og med i aften og det meste af næste uge opfører han et imponerende program til J.S. Bachs ære.Bach-elskere kan takke danske specialiteter som æblekage, lune fiskefileter, Søren Kierkegaard, lyse sommernætter, Folkehøjskolens Melodibog og sælerne i Limfjorden for, at den tyske violinist Jochen Brusch har kastet sin kærlighed på Danmark. Den 45-årige intense violintroldmand har sommerhus i Ejerslev på Mors. Her suger han Danmark til sig i et nedlagt missionshus med udsigt til et saftigt landskab, der minder om en gigantisk juledekoration, hvor hunde og høns frit kan ”gø og gokke.” Til hverdag bor og underviser han i den sydtyske by Tübingen, men i godt 20 år har han været undervejs med sin violin. Kloden rundt og i det yndige danske land. Og nu stiller han op med en hel Bach-serie i Viborgs kirker, hvor han over seks aftener opfører J.S. Bachs store cyklus af værker for soloviolin, der regnes for et enestående højdepunkt i musiklitteraturen. Nærmest som en slags musikkens svar på Pyramiderne. I Viborg spiller han også Bach-sonater for violin og cembalo sammen med kirkernes organister. Han lægger ud med en introduktion i aften kl. 20 på byens Skovgård-Museum ved Domkirkepladsen, hvor han fortæller om projektet og giver smagsprøver på de kommende koncerter. Besøget hos Buch I år markeres 250-året for Bachs død, og Jochen Brusch har opført den komplette cyklus flere gange i danske og tyske kirker. Efter 20 år som ”sommerdansker” mestrer han det danske sprog i forbløffende grad. ”Danmark er blevet mit andet fædreland, i al beskedenhed betragter jeg mig som en stor kender og ynder af kongerigets kultur og livsstil,” siger han. Han er uddannet i Duisberg, Essen og Hannover og har Diplomeksamen fra Londons Royal College of Music. Han fik sin første fært af ”klaphattens lyksaligheder”, da han i 1974 kom til Danmark for at opleve Anker Buchs berømte violinskole på Mors. Siden har han givet et væld af koncerter i Danmark, hvor han fra 1980 til 1986 var medlem af Herning Stadstrio. Høstens tid Med sit overskud som menneske og musiker falder han fint i hak med dansk ironi og humor. Han mestrer både det virtuose og det sødmefyldte på violinen, og dermed er der banet vej for et bredere publikum. Folk har i hvert fald frydet sig over violinistisk fis og ballade i rappe ekstranumre som "Kanariefuglen", "Kærlighed i hønsegården" og "Myggedans". De danske venner Desuden har han udgivet mange Cd’er med danske kunstnervenner, og sammen med organisten Sven-Ingvart Mikkelsen har han skabt ny respekt og interesse for konstellationen violin og orgel. Men J.S. Bach har sin egen tronstol i violinistens liv: "Da jeg altid har haft Bach på programmet, er koncerterne i Bach-året en slags høst." Jochen Bruschs Bach-opførelser er farvet af en stærk personlig opfattelse med en lyrisk inderlig grundholdning, som er båret af en nuanceret klang og en stor smuk tone. Kodeordene er renfærdighed og fordybelse. Både musikalsk og åndeligt, for han mener, at treenigheden i Bachs musik er Tro, Håb og Kærlighed. Ordet "Opbyggelighed" tages også i brug. Brusch ynder fortællinger om J.S. Bach og Haydn, der begge betragtede musikken som en gave fra Gud. Derfor iførte Haydn sig altid sit bedste tøj, når han komponerede, mens Bach betragtede sig selv som et medium uden behov for det store sus omkring sin person. Med baggrund i Bachs stærke religiøsitet og dens betydning for hans musik foretrækker violinisten kirker som spillesteder. Dels er de naturlige kristne tilholdssteder, dels åbenbarer musikken sig allersmukkest i de gamle hvælvingers perfekte akustik. ”Bach er en stor udfordring for en violinist, både teknisk og åndeligt. Violinen har sin styrke i det udtryksmæssige, og dybden i Bachs musik skal manes frem med den allerstørste klarhed.” Overjordisk skønhed Bachs filosofiske dimension får Brusch til at afvise tidlig opførelsespraksis. Musik skal opfattes med udgangspunkt i samtiden. Hvis vi skulle opføre og anskue Bach som på barokkens tid, måtte vi ignorere de sidste 250 års menneskelige erfaringer. Bl.a. to verdenskrige. Alligevel kan vor tids plagede stressede menneske søge lindring hos Bach, det har Jochen Brusch selv prøvet. For Bach komponerede hverken glansbilleder eller nervepiller for ørerne, hos ham fletter den overjordiske skønhed fingre med dagliglivets eksistentielle grundvilkår. |